Booking af Bent Fabricius-Bjerre til Oktober 2016

Bent Fabricius-Bjerre har netop lovet os, at han vil tage ud og optræde igen i Oktober 2016. Her vil Bent optræde sammen med Trine Pallesen & De Græd, som vi i år har haft stor succes med.

Bent Fabricius-Bjerre har gennem sit lange liv underholdt og begejstret med sin fantastiske musik. Med sange som ”Alley Cat”, ”Forelsket i København”, ”Olsenbanden”, ”Duerne flyver”og ”Matador”, har han gang på gang, vist sig som en komponist med en lang holdbarhed, og i den grad sat sit præg på den musikalske kultur i Danmark.

”De Græd” hedder det lille orkester Bent Fabricius-Bjerre tog med på landevejen, da han i 1998 tog flyglet under armen og begyndte at spille koncerter. Orkestret spiller stadig sammen og bedre end nogensinde.

De Græd består af sanger Jesper Stilgren, guitarist David Springborg og bassist Niels Ovesen.

Skuespillerinden Trine Pallesen er mest kendt for hendes teaterroller, men vi kender hende også fra tv-serierne Forbrydelsen, Rejseholdet, og biograffilmen Spies & Glistrup. Hvad mange ikke er klar over, er, at hun er en formidabel sangerinde, og det vil publikum kunne få fornøjelsen af at høre ved koncerterne i oktober.

BFB

GLAMROCK – HISTORIEN OM THE SWEET

Glamrock foredrag

Glæd jer til en musikfortælling om THE SWEET – glamrockens konger, når en af landet populæreste foredragsholdere Stig Ulrichsen tager publikum med tilbage til de skinnende 70’er, hvor han fortæller i 50 hæsblæsende minutter om en tid hvor musikken brangede højt ud af højtalerne, og tøjet fik forunderlige farver.
 
Med sig på scenen har han taget THE SWEETs tidligere forsanger igennem 16 år, JEFF BROWN, af mange fans betegnet som den bedste af bandets sangere efter Brian Connollys tragiske død.
JEFF underholder på sin bass og med SINGBACK tracks i 50 minutter med bandets største hits, lad mig nævne i flæng; Fox on the Run, Ballroom Blitz, Teenage Rampage, Little Willy, Wig Wam Bam, Poppa Joe, Funny Funny og mange flere. 
 
Glæd jer til knapt to timer i forrygende selskab, vi lover, at GLAMROCK – HISTORIEN OM THE SWEET bliver en aften som du sent vil glemme. Du får både lyttet og danset.

Ray Ennis fra The Swinging Blue Jeans

Ingvar sammen med Ray Ennis.
Chimbos Revival 
chimbo-ray
Ingvar sammen med Ray Ennis.

I tresserne var The Swinging Blue Jeans et af de største navne på Rockscenen.

Samlet lå gruppen 56 uger på de engelske hitlister med sange som “Hippy Hippy Shake”, “Your´re No Good”, “It´s Too Late Now”,”Don´t Make Me Over” og “Good Golly Miss Molly”.
Disse store hits fik gruppen rundt i den store verden og Swinging Blue Jeans optrådte bl.a. i Canada, Frankrig, Holland, Tyskland, Australien og ikke mindst heri Skandinavien,hvor gruppen nød succes også med sange som “Old Man Mose” og “Promise You´ll Tell Her”.
Fire måneder efter The Beatles havde optrådt i KB Hallen kom Swinging Blue Jeans til København og optrådte i Falkonerteatret i September 1964.
Det skullde blive den første af flere hundrede koncerter i Danmark for Swinging Blue Jeans.
Nu kommer gruppens originale forsanger og guitarist Ray Ennis til Danmark på tourné. Ray var sangeren på alle gruppens hits, og denne gang bliver han backet op af sine mangeårige venner, det danske rock’n roll band, Chimbo´s Revival, kendt fra bl.a. DK4.
Indhent et godt tilbud,  og jeg kan allerede nu sige at Inkl. i prisen er at vi kan medbringe eget anlæg, de optræder 2 x 45 min. Eneste omkostninger ud over denne pris er lidt mad/drikke på aftenen.
Pt. planlægger vi en turne fra tirsdag den 29.11 til søndag den 4.12.16 – men er I interesseret andre dato’er næste år, så giv endlige lyd, da vi planlægger en follow-up i 2017.

Spændende foredrag med Niels Noller Olsen

Nu kan du blive grebet af et rørende og bevægende foredrag med titlen “Det er muligt”, som er ud over det sædvanlige med Niels “Noller” Olsen.

Niels “Noller” Olsen er bedst kendt som Noller fra brødrende Olsen, med sange som “Angelina” (1972), “Julie” (1977), “San Francisco” (1978), “Dans Dans Dans” (1979), “Marie, Marie” (1982), “Neon Madonna” (1985) og ikke at forglemme hittet ”Smuk som et stjernskud”. Noller er i sandhed en mand af mange talenter. Igennem sit liv har han oplevet mangt og meget. Dette vil Noller gerne fortælle om.

Niels “Noller” Olsen fortæller i sit foredrag om sit misbrug og hvordan han kom igennem det. Niels “Noller” Olsen fortæller om højdepunkterne i hans fantastiske karriere.
Livet som kunstner og eventyrlige liv med sin bror Jørgen.

Book et Niels Noller Olsen foredrag.

Her deler Niels “Noller” Olsen på bedste vis ud af et liv kun få kan drømme om. Få indblik i de store erfaringer, som han har gjort sig fortjent til gennem et turbolent liv. Du får et indblik i både Nollers personlige og professionelle eventyr. Hvad en mand der har prøvet det hele, været langt ude og er kommet tilbage igen, kan dele ud af, vil forundre publikum.

Noller slutter sit foredrag af med sangen “Bye Bye Blackbird” og besvarer herefter spørgsmål fra publikum.

Et foredrag om et liv med både lyse øjeblikke, men også skyggesiden af succes. Hvad det vil sige at have været nede og være kommet op igen. Dette fortæller Niels “Noller” Olsen på den mest gribende måde.

Book et foredrag allerede idag. Ring til CB & Ole B. Booking A/S på tlf. 86435600 eller skriv til stig(a)cb-oleb.dk. (a) udskiftes med et @

Niels Noller Olsen foredrag

Dansk Slager Parade 2017

Når januar nærmere sig, så begynder folk at nynne de gode gamle dansktop melodier. Sådan bliver det også næste år, når Dansk Slager Parade fejrer sit 20 års jubilæum med de største dansktop hits, sunget af de originale kunstnere fra dengang.

Skal vi også komme til jeres musikhus, hal, så ring på 86435600.

Dansk Slager Parade 2017 er den største slagerparade nogensinde.
Dansk Slager Parade 2017 er den største slagerparade nogensinde.

ZIDIDADA sørger for evig solskin, fest og farver

Zididada sørger for evig sol, fest og farver når de optræder.
Zididada sørger for evig solskin, fest og farver når de optræder.

ZIDIDADA er et af Danmarks mest leveringsdygtige orkestre, i ørehængere og evergreens. Idag betragter mange ZIDIDADA som bandet, der introducerede danskerne for evig solskin, fest, farver og positive, ja nærmest naive budskaber om at leve livet, gå på vandet og smile til verden. Der er ikke mange i de danske stuer, der ikke kan synge med på ”Zididada Day”, ”Prinsessen”,”Happy Fool”, ”Walking On Water”,”Rock My Boat” Osv….

Senest er ZIDIDADA netop i studiet for at indspille nye sange. Som er sat til release i sommer 2016.

Som Bandet siger “Festen lever i publikum og på scenen, så selvfølgelig kommer den også ned i de nye sange ”.

ZIDIDADA, med Jimmy Bacoll (jo jo da, nyt hår og nyt efternavn ;)) i forgrunden, leverer altid præcis det skud positive energi som enhver folkelig samling sukker efter.

Ghita Nørby & Lars Hannibal underholder i Randers

Forrygende underholdning med Ghita Nørby & Lars Hannibal i Randers.
Forrygende underholdning med Ghita Nørby & Lars Hannibal i Randers.
En aften hvor Danmarks store skuespiller Ghita Nørby bla. vil læse nogle af hendes favorit eventyr af H.C.Andersen og underfundige og livskloge fabler af La Fontaine, i Johannes Møllehaves sprudlende oversættelse.
Guitaristen Lars Hannibal vil skabe laguner af eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire. Undervejs vil Ghita og Hannibal også samtale om nogle af de temaer der optager dem.
Der sker noget helt unikt, når mennesker mødes. Samspillet øger energien og skaber rum til nærvær i sin reneste form. glæd jer til et helt unikt møde med to af Danmarks allerstørste ikoner, Ghita Nørby og Lars Hannibal.
Eventyrene, fablerne, de små anekdoter og historierne (fra et langt liv på scenen) formidles til publikum i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer deres årelange venskab.

Anekdoter fra et langt liv med kultur, mennesker og indtryk. Mødet med Karen Blixen, ord fra Dalai Lama og munter oplæsning af H. C. Andersen, krydret med formidable guitarsatser fra Lars Hannibal. Se frem til de to mennesker der optræder med intenst nærvær, humor og en vis ydmyghed, så vidner det om format. De to store kulturpersonligheder ramter plet, når de på den ene side giver stof til eftertanke, mens de på den anden side får latteren til at buldre.

Billetter kan købes i Langå Sparekasse, Stevnstrup Sparekasse og Handicapcentret Kronjylland på tlf. 86467149.

Arrangementet foregår tirsdag den 19. april 2016, kl. 19.30 i Munkholm Hallen, Bymarksvej 14 B, 8870 Langå

 

Dansktoppen synger på sidste vers: ‘Men Rasmus Seebach rammer noget, som det tradtionelle dansktop-publikum efterspørger’

I morgen uddeles Dansktop Prisen for første gang i Herning. Det er sidste frist, mener eksperter.

Kilde: Dansktoppen synger på sidste vers: ‘Men Rasmus Seebach rammer noget, som det tradtionelle dansktop-publikum efterspørger’